Separationsangst
Separationsangst er en naturlig del af barnets udvikling, hvor de kan opleve uro eller gråd, når de bliver adskilt fra deres forældre eller primære omsorgspersoner. Denne periode begynder typisk, når barnet er omkring 6-8 måneder gammelt, og kan vare i forskellige intensiteter frem til 2-3-årsalderen. Separationsangst er et tegn på, at barnet har udviklet en stærk tilknytning og en øget bevidsthed om deres omgivelser.
Hvad er separationsangst?
Separationsangst opstår, når babyen begynder at forstå, at ting og personer eksisterer, selv når de ikke kan ses (kaldet “objektpermanens”). Når en forælder forlader rummet, kan barnet føle sig utrygt, fordi de ikke ved, hvornår eller om forælderen kommer tilbage. Det er en helt normal og sund del af barnets følelsesmæssige udvikling.
Hvornår oplever babyer separationsangst?
Separationsangst opstår typisk i følgende perioder:
- 6-8 måneder: Når barnet begynder at forstå, at forælderen kan forsvinde, men endnu ikke har lært, at de altid kommer tilbage.
- 12-18 måneder: Når barnet bliver mere selvstændigt, men stadig har brug for tryghed og nærhed.
- Omkring 2 år: Når barnet udvikler en stærkere selvstændighedsfølelse, men stadig oplever udfordringer ved adskillelse.
Hvordan håndterer man separationsangst?
Separationsangst kan være udfordrende, men der er flere måder, du kan støtte dit barn på:
- Giv tryghed: Vær nærværende og vis dit barn, at du altid kommer tilbage.
- Kort og rolig afsked: Sig farvel hurtigt og med et smil. Lange afskedsscener kan gøre det sværere for barnet.
- Skab forudsigelighed: Indfør rutiner, som barnet kan genkende, så de ved, hvad der kommer til at ske.
- Brug overgangsobjekter: En yndlingsbamse, et tæppe eller andet bamser & plysdyr kan give trøst og tryghed.
- Øv korte adskillelser: Start med små perioder væk fra barnet og forlæng gradvist tiden, så de vænner sig til adskillelse.
Separationsangst og søvn
Separationsangst kan også påvirke søvnen. Dit barn kan opleve uro ved sengetid eller vågne hyppigere om natten, fordi de savner din nærhed. Overvej samsovning, en bedside crib, eller giv ekstra tid til at trøste og putte barnet i deres egen seng.
Hvornår skal man søge hjælp?
Separationsangst er normalt, men hvis dit barns angst ved adskillelse påvirker deres trivsel over længere tid eller forstyrrer familiens hverdag væsentligt, kan det være en god idé at tale med sundhedsplejersken eller en børnepsykolog for yderligere støtte.
En del af udviklingen
Separationsangst kan føles udfordrende for både forældre og barn, men det er også et tegn på, at barnet udvikler en sund tilknytning og forståelse af verden. Med tålmodighed, trøst og støtte vil dit barn lære at håndtere adskillelse og opbygge en følelse af selvstændighed og tryghed.